Akzonobel

En banebrydende virksomhed

En del indkøb hos AkzoNobel er i dag klaret via worldwide aftaler, som vi i vores danske afdeling ikke har specifik indflydelse på. Det bevirker også, at indkøb, der vedrører den daglige drift i Danmark, ofte er ressourcekrævende, hvorfor mindre væsentlige ting “bliver klaret hen af vejen”.
Dette “hen af vejen”-princip har vi nu gennem vores samarbejde med Active-Business Care kunne afskaffe, idet Active-Business Care som en professionel samarbejds- og sparringspartner ofte er på forkant i forhold til, hvad der rører sig på markedet. Active-Business Care ved, hvad vi som virksomhed bør have fokus på i næste fase omkring indkøb.

I starten var vi lidt bange for, hvad regningen kunne løbe op i. Konceptet ‘no cure, no pay’ er i vores tilfælde genialt, idet vi aldrig får omkostninger forbundet med reduktioner af vores indkøb, men kun gevinst via besparelser.

Vores sidste eksempel var en benchmark på en lang og tro samarbejdspartner, hvor det var lidt svært at sætte denne i en ikke-gunstig situation. Der var potentiale for at ødelægge et samarbejde, men fordelen ved at bruge Active-Business Care var, udover en væsentlig gevinst på økonomien, også den bedste katalysator vi kunne ønske os hos AkzoNobel. For da prisen og ikke mindst kvaliteten var forhandlet på plads af Active-Business Care, kunne den daglige kontakt med leverandøren fortsætte uændret uden nogen komplikationer i forhold til AkzoNobel.
Min konklusion er derfor helt klar: Der er kun er tale om en win-win situation, hvor alle parter er glade, når en kontrakt er indgået – ikke mindst for vores leverandør, som forblev leverandør til huset.

Så herfra ingen tvivl – det vil være Active-Business Care, der vil være vores foretrukne samarbejdspartner i fremtiden, når der skal bruges – og dermed spares penge i AkzoNobel regi.

Thomas Dahlberg, Supply Chain Director
AkzoNobel Scandinavia

Hos AkzoNobel er vi stolte over at være en af verdens ledende industrikoncerner. Med hovedkontor i Amsterdam, Holland, producerer og udbyder vi et bredt sortiment af maling, coatings og specielle kemikalier. Faktisk er vi den største globale maling- og lakproducent og som en vigtig producent af specielle kemikalier, leverer vi kvalitetsingredienser til det væsentlige i livet. Vi forholder os til fremtiden, men agerer i nutiden. Vi brænder for at introducere nye ideer og at udvikle holdbare koncepter til vores kunder. Det er derfor, at vores 57.000 ansatte – der er placeret i mere end 80 lande – arbejder for at levere ‘Tomorrow’s Answers Today’. I Danmark beskæftiger AkzoNobel ca. 500 ansatte på omkring 25 arbejdspladser.

Vælger man at være på forkant og banebrydende i ens eget marked, bliver man nødt til at implementere dette til alle dele af virksomheden, hvilket vi gjorde, da vi blev præsenteret for Active-Business Care – i vores verden en banebrydende virksomhed på forkant med udviklingen og i tråd med det, vi hos AkzoNobel ønsker at opnå.