Geodis Wilson

Proaktivitet og gode input

Da Active-Business Care præsenterede deres koncept for Geodis Wilson, var min første tanke ‘no cure, no pay’ – så koster det da ikke noget at prøve, og skulle der falde lidt af, ville det jo kun være en fordel for os som virksomhed.

Efter at have samarbejdet med Active-Business Care i over 1½ år, er vi hos Geodis Wilson bestemt begejstret. Proaktiviteten og den kontinuerlige information om, hvor vi er i processen, gode input om potentielle områder, som vi bør kigge på er intet mindre end genialt.
Når man som Finance Director har en kapacitet som Active-Business Care i huset, som udover stor forståelse for besparelser også kan agere empatisk overfor de ansvarlige medarbejdere, er det en fornøjelse, når resultaterne så kommer på bordet.
Alt, hvad vi har gennemgået indtil videre, har givet gevinst – ikke bare økonomisk, men i den grad også ressourcemæssigt samt været en yderst lærerig proces i, hvordan man sammen med leverandører kan opnå et endnu stærkere samarbejde.

Vi hos Geodis Wilson ser frem til et langt og styrket samarbejde med Active-Business Care.

Steen F. Jensen,
Finance Director

Med 5.500 medarbejdere og et globalt netværk er Geodis Wilson en af verdens største freight management virksomheder. Vi tilbyder vores kunder integrerede supply chain løsninger og det både indenfor sø- og luftfragt. Vores ekspertise, værdiskabende services og e-services gør det muligt for vores kunder at strømline deres vareflow. Vi gør også deres supply chain mere gennemsigtig og lettere at håndtere.
Vi har indgående kendskab til adskillige højteknologiske markeder herunder medicinalprodukter, tekstiler og motorer. Vi specialiserer os også i marine logistik, industrielle projekter og andre nichemarkeder, som f.eks. charter, møbler, aid & relief og aviation.

Kernen i vores virksomhed er et professionelt netværk af kontorer og sø- og luftfragt ”hubs” i 53 lande. Vi er stærkt repræsenteret i Europa, Amerika og Asien/Stillehavsregionen, og vi har ligeledes kontorer i Mellemøsten og Afrika. Vores rækkevidde udvides yderligere med et netværk af udvalgte agenter, som agerer efter og lever op til vores høje standarder. Dette sikrer, at vi kan håndtere vores kunders varestrømme effektivt og ensartet over hele verden.
Geodis Wilson Denmark A/S har 5 kontorer i Danmark fordelt på København, Billund, Århus og Ålborg. Vi har ca. 250 medarbejdere, og vores hovedkontor er i Kastrup.

Hos Geodis Wilson er vores kunder i højsædet, hvorfor de altid får 1. prioritet frem for alt andet. I en meget travl hverdag dukker der ting op, man bør kigge igennem, men som man grundet ressourceknaphed ikke lige får kigget på samme dag.