Indkøb

Vi køber bedre og billigere ind for din virksomhed.
Det reducerer dine omkostninger og frigiver ressourcer i din organisation.

Active-Business Care Indkøb

Active-Business Care hjælper din organisation med kvalitative indkøb, der skaber resultater på bundlinjen. Med mere end 15 års specifik erfaring inden for forhandling af indkøbsaftaler, er vi din garant for den bedste pris og den rigtige kvalitet hver gang.

Sådan arbejder vi for dig:

  • Vi gennemgår dine nuværende, sandsynligvis alt for høje omkostninger, kontrakter og indkøbsaftaler med en tættekam.
  • Vi lægger en solid plan for, hvordan vi helt konkret kan skabe besparelser for dig.
  • Vi kontakter udvalgte leverandører for at genforhandle/gennemforhandle dine eksisterende aftaler.
  • Vi kontakter nye leverandører, når der er behov for det. Dels for at syreteste dine eksisterende aftaler, dels for at konkurrenceudsætte det øvrige marked.

Vi arbejder ud fra princippet om ‘no cure, no pay’, og vores honorar udgør altid kun en mindre del af den besparelse, vi henter hjem til din organisation. Derfor er samarbejdet med Active-Business Care altid en rentabel forretning for dig.

Telefoni

De fleste der har forsøgt ved, at det er sin sag at indkøbe god telefoni til rimelige penge. Telemarkedet er og bliver en jungle som kræver, at man er forberedt til tænderne, før man begiver sig ind i den. Active-Business Care har været der 117 gange før, og vi er bevæbnet til tænderne for din virksomhed, når der skal forhandles relevante vilkår, god kvalitet og rimelige priser på jeres telefoni. Vi kan gøre det bedre end I selv kan af to årsager. For det første kender vi telemarkedet umanérlig godt for det andet, har vi overblik over abonnementsformer osv. Dernæst spiller de tre E’er en helt afgørende forskel: ERFARING, ERFARING OG ERFARING.

Rengøring
Active-Business Care gennemfører 40 til 50 rengøringsaftaler hvert år, og vi sparer vores kunder for millioner af kroner. En gennemsnitlig rengøringskunde forhandler sin rengøringskontrakt hvert fjerde år. Således har Active-Business Care forhandlet 160 aftaler, mens du typisk har forhandlet en enkelt. Vi er i højeste gear på rengøringsmarkedet, vi kender alle faldgruberne, og vi læser altid det med småt med særlig stor interesse. Og så er det en selvfølge, at vi sikrer høj kvalitet, frekvens og volumen, selv om prisen bliver barberet kraftigt (KRAFTIGT!) ned. Du får med andre ord samme rengøringskvalitet og -frekvens til en stærkt reduceret pris.
Lokaler

Det perfekte lejemål findes altid, og det findes altid til den rigtige pris, men for at finde det, skal man løbende holde sig opdateret i det ekstremt foranderlige ejendomsmarked. Mængden af ledige lokaler, priserne og de øvrige vilkår svinger fra måned til måned. Active-Business Care følger med, og det gearer os til, på dine vegne, at møde de (nogen gange lidt for) dygtige erhvervsmæglere på et kvalificeret niveau. Der er meget jura forbundet med leje eller køb af erhvervslokaler, men vi har set det hele før, så vi hjælper dig godt ind i dine nye lokaler. På den måde sikrer vi, at intet er overladt til tilfældighederne.

Arbejdstøj

Active-Business Care har årtiers erfaring med indkøb af kvalitetsarbejdstøj inden for mange forskellige brancher, såsom medicinal, kantine, slagterier og værksteder. Vi driver hele processen for jer, tilsikrer stabile leverancer, forhandler med højeste produktkvalitet for øje og skaber, med udgangspunkt i vores kendskab til de ofte uigennemsigtige kontraktforhold, markante besparelser for vores kunder. Vi ved også, hvordan du får tryk og broderinger til markedets mest fordelagtige priser uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi er altid helt opdateret på nye trends, tendenser og priser i markedet for både arbejdstøj, beklædning, linned og uniformer. Og vores resultater er i al beskedenhed særdeles gode på dette område, hvor vi gennem de senere år i gennemsnit har givet vores kunder besparelser på 40 til 50%.

Kopimaskiner og printere

For rigtig mange af vores kunder er markedet for kopimaskiner og printere lidt af en labyrint at navigere i. Mange danske virksomheder har ganske enkelt unødvendigt høje omkostninger på dette felt. Når man forhandler denne form for kontrakter, skal man have 100 procent styr på både teknik, finansiering, og ikke mindst kravspecifikationer for at kunne indgå den helt rigtige kontrakt. Det er mere normen end undtagelsen, at vi reducerer vores kunders omkostninger i denne kategori med op til 50 procent – samtidig med, at vi optimerer nuværende løsninger til resultater, der teknologisk er væsentligt bedre.

Kontorartikler

Indkøb af kontorartikler er en helt særlig disciplin. Antallet af produkter i denne kategori er for det første særdeles omfattende – der er 100.000-vis af varenumre på markedet. Dernæst står man som indkøber over for et produktudbud, der svinger markant, hvad angår både kvalitet, leverancesikkerhed og pris. Hos Active-Business Care har vi gennem årene oparbejdet et så solidt kendskab til denne branche, at vi er rigtig godt rustet til at skille skidt fra kanel. Vi har et indgående kendskab til leverandørerne i Danmark og i udlandet, og vi ved hvilke producenter, man som udgangspunkt skal holde sig fra. Det har vi så stor succes med, at vi i gennemsnit bidrager med besparelser for vores kunder på 30 til 40 procent.

Resultaterne taler deres tydelig sprog. Active-Business Care har gennemsnitligt reduceret vores udgifter på de pågældende områder med hele 35 procent. Så herfra skal budskabet om udpræget tilfredshed blot lyde. Christian Drachmann

Head of Centre of Excellence Northern Europe, Triumph International