G4S

Et givende samarbejde med væsentlige besparelser

I forbindelse med en større udbudsopgave omkring tryksager, valgte G4S at få ekstern assistance til at løse opgaven. Valget faldt på indkøbsrådgivning fra Active-Business Care, som er specialist i forhandling af kontrakter og efterfølgende indgåelse af aftale med leverandører.

I en virksomhed som G4S var det en stor hjælp at have en udefrakommende tovholder, der samtidig kunne udføre alt ”benarbejdet”. Undervejs medvirkede G4S omkring de fremadrettede beslutningsprocesser, således at vi hele tiden var ajourført i forhold til processen omkring indkøbet.

Active-Business Care viste undervejs at kunne håndtere den stillede opgave top-professionelt med en yderst tilfredsstillede responstid på løbende spørgsmål, der dukkede op dels internt i huset, men også fra potentielle leverandører.

Med en anslået reduktion af vores tryksagspriser på over 20 %, har det været en særdeles positiv oplevelse. Samtidig er det rart, kun at have konsulentomkostninger der modsvarer, hvad vi som kunde har fået ud af det endelige resultat.

Gert Frederiksen,
Indkøbschef / Manager Procurement

G4S i Danmark er en del af den verdensomspændende koncern G4S plc,

År 2000 fusionerede Falck-koncernen med sikringskoncernen Group 4 Securitas. Fusionen førte til det nye koncernnavn Group 4 Falck A/S. Efter fire år fusionerede selskabet endnu en gang med den engelske sikringskoncern – Securicor. I forbindelse med denne fusion blev Falck A/S skilt ud som et selvstændigt aktieselskab, og Falck Securitas fortsatte som datterselskab i det nye Group 4 Securicor.

Hele koncernen har siden skiftet navn til G4S og er i dag verdens største sikkerhedsvirksomhed med 620.000 medarbejdere i 125 lande. G4S er i dag verdens næststørste private arbejdsgiver og noteret på både Københavns Fondsbørs og London Stock Exchange, hvor vi er en del af FTSE 100 indexet.