PBJ A/S

Professionel opgaveløsning

Da PBJ A/S i efteråret 2007 på grund af stor succes på markedet stod for at skulle ekspandere, krævede dette mere plads til vores medarbejdere, nuværende som kommende. Ved en sådan flytning måtte vi konstatere, at det at drive en sådan proces, samtidig med at skulle drive vores daglige forretning, nær havde taget pusten fra os.

Vi tog derfor kontakt til Active-Business Care for at trække på deres ekspertise vedrørende projektledelse i og omkring disse opgaver, der skulle løses i samme sekund, som vi fik nyt firmadomicil på Kornmarksvej i Brøndby. Set i bakspejlet må vi sige, at det var vores held, at Active-Business Care kunne træde til og overtage en del af de projekter, vi selv havde sat i søen. PBJ kunne så koncentrere sig om det væsentlige, nemlig den daglige forretning.

Active-Business Cares hjælp var effektiv og meget værdsat i den stressede periode. Rengøring, alarm og sikkerhed, rygekabiner samt hygiejne, blot for at nævne nogle af de områder, som Active-Business Care havde som arbejdsområder hos os i denne periode, blev varetaget med akkuratesse og professionalisme.

Samarbejdet har været så givende, at vi efterfølgende har sat flere skibe i søen, hvor Active-Business Cares ekspertise kan komme os til gode, og  samtidig får vi frigivet en masse ressourcer.

Det, vi har været allermest glade for i dette samarbejde, ud over den kæmpe økonomiske gevinst det naturligvis har været, er de kritiske spørgsmål, som Active-Business Care har stillet – ikke mindst til os, men også til vores leverandører, således vi hver gang er blevet tilsikret den helt rigtige løsning.

Vi vil klart anbefale et samarbejde med Active-Business Care, ligesom vi selv til hver en tid vil bruge dem til optimering af vores indkøb.

Iben Pallesen, Økonomidirektør
PBJ A/S
PBJ er et konsulenthus med ekspertise i HR og løn, som har eksisteret siden 1986 og dækker hele HR-spektret på alle niveauer – ledelse, udvikling og administration. PBJ forestår processer og systemer, der skaber udvikling og vækst.

PBJ udvikler og implementerer it-systemer, der styrker HR-processerne. Samtidig fungerer PBJ som aktiv sparringspartner, hvor vi hjælper vores kunder med at gøre HR til en synlig og konkret del af den enkelte medarbejders hverdag. PBJ er med andre ord virksomhedens strategiske samarbejdspartner.